Hvad er microlearning?
Microlearning eller mikrolæring er en læringsmetode, der efterhånden bliver snakket om en del, og mange organisationer er begyndt at anvende mikrolæring til både formel og uformel læring. Microlearning handler om dosering af læring dvs. at give den rigtige mængde af information/viden, der er nødvendig for at hjælpe en bruger til at opnå en specifik viden eller en specifik færdighed inden for et bestemt fagområde.
Mirolearning giver brugerne mulighed for at vælge det der er mest relevante for deres behov her og nu. Microlearning kan formidles via en hvilken som helst device og det øver engagement, forbedrer træning og job effektivitet.
Teorien bag mikroindlæring er, at kort gentagen læring øger langsigtede forståelse for et bestemt emne. Dette er nu blevet muligt på grund den udbredte tilgængelighed af mobilenheder og apps, der giver os mulighed for at tilegne os viden via forskellige platforme.
Den gennemsnitlige varighed af microlearning er 3-10 minutter.
Læs denne interessant artikel om den ideelle varighed af et microlearning kursus:
https://www.td.org/insights/just-how-micro-is-microlearning
Microlearning kan formidles via korte e-learning moduler, der ikke behøver at vare mere end 10 min. In nogle tilfælde kan microlearning formidles via en 60 sekunders video.
Hvorfor er microlearning vigtig?
Korte læringsmoduler har en enorm fordel, især i forbindelse med opdateringer af indholdet fordi informationen ændrer sig hurtigt, folk har svært ved at lokalisere den information de har behov for, især hvis den er pakket ind i større og længere læringsindhold.
Korte læringsmetoder kan være en god strategi når det gælder formidling og forankring af begrænset indhold. Her er et par eksempler:
· At lære en simpel software applikation
· Lære om virksomheds overordnede regler, forretningsprocesser og procedurer
· Opnå små færdigheder, der er en lille del af større færdigheder
· Vidensdeling og best practice
· Onboarding programmer
· Compliance training
Forskning viser, at vi lærer mere og husker bedre, når vi gennemgår korte moduler end når vi gennemgår timelange læringsforløb.
Selvom microlearning kan bruges af stort set alle virksomheder, er den især effektiv i de virksomheder, hvor informationen ændrer sig hele tiden og hvor der er en høj personaleomsætning.
Fordele ved at bruge microlearning?
· Brugerens interesse for læring stiger. En undersøgelse fra Dresden University of Technology viser, at brugerne husker 20% mere information end ved lange læringsmoduler.
· Mange undersøgelser om microlearning viser, at anvendelsen af microlearning i mobile enheder øger færdiggørelsesgraden. Mobile enheder gør det muligt for brugerne at tage små kurser hvor som helst og når som helst, hvilket øger antallet af gennemførte kurser.
· Microlearning moduler er nemme at udvikle og opdatere.
· Microlearning kan udvikles og opdateres inden for rimelige budgetrammer. At udvikle korte læringsmoduler kræver ikke den store investering, og det betyder, at økonomiske forhindringer nemt kan ryddes af vejen.
· Microlearning passer fint til den moderne bruger.
Man kan anvende et mix af forskellige media og værktøjer til at formidle microlearning eks.:
· Korte videoer
· Interaktive videoer
· Animationer
· Præsentationer
· infografik
· eBooks
· Quizzer
Men er der kun fordele ved microlearning? Svaret er nej. Microlearning har sine begrænsninger. Den er bedst til at forankre enkle budskaber men er bestemt ikke egnet til komplekse online certificeringsprogrammer eller omfattende compliance emner. Derudover giver Microlearning brugerne kun en begrænset mængde af oplysninger, men den giver ikke nødvendigvis indblik i det overordnede billede.